Om skolebiblioteket

Skolebiblioteket på Vestskolen i Odder

Skolebiblioteket har ændret rolle og er blevet til det pædagogiske læringscenter, der har mange forskellige opgaver. Nogle steder kan det gå ud over formidlingen af bøger og understøttelse af fritidslæsningen. En grund kan være manglende resurser, men der kan også være andre forklaringer. Der er brug for at profilere eller ”re-brande” de pædagogiske læringscentre som vigtige kilder til og steder for frilæsning.

Kilde: Tænketanken Fremtidens Biblioteker

· Vi vil arbejde med at ”re-brande” PLC som skolebibliotek

· Vi vil styrke og dyrke børns læselyst og læsefærdigheder

Det er vigtigt, at frilæsningssamlingen er tilgængelig, hvor børn og unge befinder sig; at samlingen afspejler elevernes interesser og er velplejet samt nem at navigere i. Derudover er det essentielt, at en fagperson kan formidle litteraturen, hjælpe børnene med at finde litteratur og sikre koblingen til fagteams. Følgelig er der et stort potentiale hos PLC ift. at stimulere børn til et læseaktivt liv såvel fysisk som digitalt.

Fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker 2020

Litteraturen kan på særlig vis indgå i dannelsen af det enkelte menneske og litteratur er samtidig også er et dannelsesmæssigt fællesskab. I litteraturen kan man opnå selvindsigt og indsigt i andre - man kan spejle sig via indlevelse og identifikation. Litteratur både forudsætter og danner fællesskaber, når man mødes om- og i litteraturen.

Undervisningsministeriet/Indsatsområde: Udviklingspuljen for folkebiblioteker og Pædagogiske læringscentre 2019